Med ”vinpakken” sættes der fokus på en bestemt producent, vine fra et specifikt område eller et tema med en speciel druetype.
I Vinpakken vedlægges der altid produktinformation omkring vinene, så du som selvstudie kan nyde vinene i vante hjemlige rammer.
I al stilfærdighed fik vi sidste efterår eneforhandlingen i Danmark af hedvinene fra Sherry distriktets ældste privatejede vinhus, Bodegas Hidalgo La Gitana.
Sherry har et blakket, for ikke at skrive støvet, ry i Danmark. Mange tænker tante-vin og forsamlingshus (hvad er der i øvrigt galt med det…) når man nævner Sherry. Nok fordi man tidligere serverede meget klæbrige uelegante sherrytyper, specielt designet til de discountfikserede nordboere, som hellere ser kvantitet end kvalitet, og som derudover ofte stod i et skab (altså sherryen) mange år efter der først var taget hul på flasken.
Men det er helt forkert og møghamrende uretfærdigt!!
Faktum er at denne hedvin er en af vin-verdenens vidundere og i dag er der sensationelt gode køb at gøre her. Lige fra det strammeste, næsten saltede, tørre til det tyktflydende sødeste nektar. Med nogle fabelagtige smagsindtryk og nuancer, som måske er uvante for mange, men ikke desto mindre er kæmpe oplevelser, til uforståeligt lave priser.
”La Gitana”, Manzanilla:
Husets mest kendte “brand”, en signatursherry i bedste forstand og et skolebogseksempel på en klingende ren Manzanilla med sprød æble og gærduft smag af havgus og hasselnød som kalder kælent på saltristede mandler og oliven, og perfekt som gennemgående Sherry til tapas i al sin mangfoldighed. Bør serveres let afkølet, og helst i et anstændigt vinglas. La Gitana (sigøjnerinden) er den mest solgte Manzanilla i hele Spanien. Et udtryk for det fantastiske forhold der er mellem pris og kvalitet.
Adskillige udmærkelser vidner også om La Gitana’s kvalitet, her blot et aktuelt udpluk:
90 point The Wine Spectator
88 point The Wine Advocate
“Best Fino/Manzanilla” samt “Best Value Sherry” i International Wine Challenge London 2005 og 2006
Guldmedalje samme sted I 2005, -06 og -07.
92 point i Guia Peñin samt blandt “Best Buy Spanish Wine”
Pris kr. 99,00 inkl. moms
“Napoleon” Amontillado
Rig nøddeagtig aroma med en fyldig, tør og blød smag. Laaaang eftersmag. Bedst ved 14-15 gr. celcius. Det var denne type Babette serverede til skildpaddesuppen ved det berømte gæstebud. Nogle husker nok General Lövensteins henførte: ”ahhhh, Amontillado!” Også et godt gennemgående valg til tapas, uundværlig til forloren skildpadde, (en halv flaske i gryden, og en hel flaske på bordet, i øvrigt er tør Sherry en fremragende smagsgiver at tilsætte til mange retter, prøv at stænke eksempelvis kyllingen med Sherry, mens den grilles, det giver fantastisk effekt) god lufttørret skinke, og til charcuteri i almindelighed.
Guldmedajle I Decanter World Wine Awards 2008
90 point The Wine Advocate
90 point Guia Peñin
www.vinavisen.dk, som skrev: “ Denne meget specielle sherry er ikke - som sædvanligt med typen amontillado - lavet på fino sherry, men på manzanilla fra byen Sanlúcar de Barrameda. Og det er simpelt hen en super-sherry, ultratør, med fin ravfarve, med en liflig duft og en herlig, kompleks smag med noter af nødder. En nydelse.”
Pris kr. 145,00 inkl. moms
“Faraon” Oloroso
Fadpræget, mahogni-agtig, med udpræget valnøddeduft. Smagen er tør, men fyldig med et lille kys sødme og en fløjlsblød og lang eftersmag. Bedst serveret ved 16-18 gr. Gerne til ost, men også dejlig som meditationsvin, duften er i sig selv en oplevelse, som man bare kan sidde og sniffe og finde nuance på nuance i.
Sølvmedalje London International Wine Challenge 2008
91 point The Wine Advocate
I www.vinavisen.dk, som skrev: Ordet Oloroso hentyder til denne type sherrys kraftfulde duft, og dens ravfarve har vinen fået, fordi den er modnet under indflydelse af luftens ilt. Duften er simpelt hen fantastisk, og smagen er tør og kompleks med toner af valnødder. Fremragende til ost.”
Pris kr. 145,00 inkl. moms
“Jerez Cortado Wellington”, Palo Cortado 20 Anos VOS
Den sjældne Palo Cortado, her lagret 20 år, med prædikatet VOS. Excellent, delikat og mineralsk Sherry. Tør med masser af nuancer af kaffe, karamel og nødder. Bedst serveret ved 14-15 gr.
Guldmedalje i Decanter World Wine Awards 2008
Sølvmedalje I London International Wine Challenge 2008
90 point The Wine Advocate
Pris kr. 250,00 inkl. moms
“Triana” Pedro Ximénez , 0,50 cl.
Intens sødme, kraftig med cremet fylde, noter af sveskeblomme og rosiner i duft og smag med noter af karamel. Smager bedst ved 10-12 gr. til desserter, eminent til god vaniljeis eller til vellagrede oste.
”Best Regional Sweet Sherry” i Decanter Awards 2007
Guldmedalje i Decanter 2008
89 point Wine Spectator
Guldmedalje I London International Winechallange 2006
i www.vinavisen.dk som skrev: ” Superlækker sød vin, tyk i glasset, liflig i næsen og vidunderlig i munden med toner af dadler, figner, rosiner, kaffe ...”
kr. 125,00 inkl. moms
Moscatel Hidalgo’s Clasica
En naturligt sød hedvin lavet 100% på Moscatel lagret i solerasystemet fra D.O. Jerez-Xèrés-Sherry
Rosen-blomst, og nøddeagtig duft, med en sødmefuld cremet og blød fylde. Serveres 10-12 gr. til eksempelvis Creme Catalan, eller andre former for buddingtyper og isdesserter.
Kr. 99,00 inkl. moms
|
|
|
2 fl. La Gitana Manzanilla
1 fl. Napoleon Amontillado
1 fl. Faraon, Oloroso
1 fl. Triana, Pedro Ximenez
1 fl. Moscatel
Samlet listepris kr. 712,00
SMAGEKASSE PRIS KR. 580,00
- en besparelse på 132 kr. svarende til over 18%.
Du kan købe vinpakken her >>
|
|
|